Tryksager

Julen er overstået. Vi er kommet godt ind i det nye år. Og vi er glade. Vi får hver dag en opringning fra vores mødre eller fædre. Der er nemlig så glade for den julegave, vi fandt på at give dem i år.

Billeder

Vi havde nemlig besluttet at give dem billeder af vores børn. Sådan et rigtigt portrætfoto af hver af dem. (Vi har 3 børn, en pige på 13, en dreng, på 10 og én på 7.) Vi tog derfor hen til en fotograf og fik taget billeder. Børnene blev fotograferet hver især, og sammen – du ved ligesom Rip, Rap og Rup. Der blev også taget billeder af børnene sammen med os, eller kun sammen med én af os. Det var faktisk en meget lang dag henne hos fotografen. Heldigvis ligger der en god bager lige ved siden af hans forretning, så når den mindste blev utålmodig, kunne vi lige smutte ind og købe noget lækkert, så trætheden forsvandt.

Digitalt

Efter endt fotografering tog vi hjem. Fotografen sendte os billederne digitalt, men han havde lovet også at lave et print af hvert billede, så vi kunne se dem fysisk og så senere hen bestille flere eksemplarer af dem, vi syntes bedst om.

Vi fik vist taget ca. 30 billeder, så det er rart at have dem på print også, når man skal vælge i stedet for at sidde der og scrolle op og ned ved en skærm.
Printene af billederne var en stor hjælp til, at vi kunne udvælge dem, som vi ville give til vores forældre. Men de var også lidt dyre. Faktisk, så overvejede vi selv at printe billederne, vi kunne lide ud på vores printer herhjemme, men kvaliteten ville ikke blive lige så god. Vi havde brug for 2 x 4 billeder til vores forældre. Et af hver af børnene og så et af os som familie. Egentlig havde jeg planlagt, at billederne også skulle rammes ind, så gaven blev fuldstændig.

Et trykkeri er bedst

Vi begyndte derfor at lede lidt efter et firma, der kan lave gode digitale prints. Vi søgte på internettet efter ”trykning af billeder” og efter ”digitale print”. Vi fandt da også en forretning, som kan varetage alle mulige, forskellige tryksager i København. Vi var inde på sitet for at undersøge, om det kunne betale sig, eller om vi skulle bede fotografen om de 8 prints, vi havde brug for. Men under vores kig på forretningen så vi, at de også tilbød at trykke plakater. Og det gav os idéen til at få billederne trykt som plakater. Det, syntes vi, kunne være en sjov og anderledes gave at give til de gamle. Så vi tog en hurtig beslutning: 4 billeder blev sendt til firmaet, som lynhurtigt bekræftede, at dem kunne de sagtens printe ud i den størrelse, som vi valgte. Vi kunne så selv vælge, om de skulle sende dem til os, eller om vi selv ville hente dem i deres butik. Vi valgte at hente dem. Vi skulle alligevel ind til centrum og ville gerne bruge lidt ekstra tid på at købe julegaver og plakatrør der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *