Tøjet til den runde pige

Jeg har lige været inde på e-bank for at tjekke, hvor mange penge, der står på min konto. Jeg har brugt lidt for mange penge i den sidste måned. Men jeg har lige fundet en vidunderlig frakke, som jeg absolut må have. Jeg skulle lige se, om jeg har råd til den. Jeg har nemlig det her princip med, at hvis jeg skal købe noget, så skal det købes på stedet. Ikke noget med rater eller kreditkort. Nej. Her og nu.

Kontant er bedst

Hvis jeg køber ting og betaler dem med rater, så kan jeg simpelthen ikke styre min økonomi. Eller jo, det kunne jeg måske godt, men så ville jeg bare købe og købe. Det vil ende med, at jeg ikke har penge i slutningen af måneden. Og er der noget, jeg hader, så er det ikke at have penge. Tænk nu, hvis der sker noget, og jeg lige pludselig står og har brug for at bruge nogle penge? Fx i sidste måned måtte jeg overføre et stort beløb til min søster. Hun har ikke tjek på sin egen økonomi og havde brug for at betale sin telefonregning. Hvis jeg ikke havde penge på min konto, så ville hendes telefon blive lukket.

Tøj til store piger

Men altså, den her frakke, jeg har fundet i en butik med tøj til store kvinder, er bare så dejlig. Jeg er ikke sådan en størrelse 2XL, men de havde den også i størrelse M. Jeg har ikke set den andre steder. Den er godt nok lidt dyr, og jeg kan se, at hvis jeg køber den, så vil der lige akkurat være penge tilbage til mit madbudget for resten af måneden. Ikke så heldigt, hvis der nu kommer endnu en uforudset udgift pga. min søsters uansvarlighed. Kan jeg vente med at købe frakken? Ja, hvis jeg skal ærlig, så kan jeg godt. Men vil jeg vente? Det kan jeg blive nødt til. Så har du jo givet dig selv svaret på det store spørgsmål: Skal jeg købe den? Nej, det skal du ikke.
Jeg forsøger at skyde tanken om alligevel at købe den fra mig. Giver mig i kast med dagens pligter og gøremål. Forsøger hele tiden at skyde tanken om – og forelskelsen i – jakken væk. ”Du har jo massevis af jakker til kvinder i forvejen, så vær lidt tålmodig. Du kan købe den om et par uger, når lønnen er gået ind på din konto.” Rigtigt nok, jeg har mange jakker, som jeg faktisk ikke bruger. Måske kunne jeg sælge dem til en genbrugsbutik og få lidt af pengene til den nye frakke tilbage? Hvis jeg nu bare beholder én af jakkerne, og kan få solgt de andre 4, så vil jeg også få mere plads i garderobeskabet.

Tankerne kredser om frakken, og jeg tager en beslutning i løbet af arbejdsdagen. Jeg køber den frakke, så må min søster finde andre, hun kan låne penge af, hvis hun kommer i knibe.
Hjemme igen finder jeg sitet med tøjet til store kvinder og køber frakken. Kun få dages ventetid, så er den her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *