Det er ved at være på tide, at jeg kommer ud på indkøb. Julen nærmer sig, og jeg skal finde en god gave til min kæreste. I år skal vi ikke være sammen. Jeg er nødt til at arbejde og er væk fra den 19. december indtil den 12. januar. Hun tager derfor til sin familie i den anden ende af landet i julen, men kommer tilbage her til byen og holder nytår med vennerne.
Forelsket
Jeg er alvorligt forelsket i hende. Hun er bare så dejlig, kærlig, sød, smuk og sexet. Hun er også meget social. Falder nemt i snak med folk, hun møder. Hun har mange veninder, og jeg er ikke helt fri for at tænke på, at hun måske kommer til at møde en fyr, som hun måske gerne vil være sammen med. Ja, jeg er jaloux. Det må jeg indrømme. Ikke mindst fordi hendes bedste veninde er escortpige.
Jeg ved alt om hende. Hun skjuler intet for mig. Der er ingen hemmeligheder mellem os. Jeg ved, at hun godt kan finde på at klæde sig provokerende på, når hun går i byen med veninderne, men jeg ved også, at hun ikke gør det for at score. Hun har jo mig, fortæller hun. Men den sidder der altså, den der jalousi.
Jeg kører ind til centrum for at finde en lækker julegave til hende. Skal jeg give hende et halssmykke? Eller købe et par eksklusive sko. Ej, det er for kedeligt. Gider heller ikke stå der og vælge farve og størrelse. Jeg kommer forbi en forretning, som sælger lingeri. Det var måske en idé at give hende et sæt sexet undertøj, som hun kan have på, når vi taler sammen, mens jeg er væk. Jeg kan forestille mig hende i det, og hun kan tænke på mig resten af dagen. Når jeg arbejder, plejer vi nemlig at tale sammen om morgenen for lige at ønske hinanden god dag.
Går ind i forretningen. Gisp. Det er ikke nemt det her. Jeg har aldrig købt undertøj til en kvinde før. Er vant til blot at bestille mine egne boxershorts via nettet.
Pigen i butikken kommer mig i møde. Spørger sødt, om hun kan hjælpe. Lidt irriteret over det spørgsmål, siger jeg til hende, at det må hun gerne. Jeg skal finde et sæt til min kæreste. Med et glimt i øjet spørger hun ind til kropstype og størrelser. Størrelserne kender jeg, men det med kropstypen kom lidt uventet.
Lingeri? Det er Marie Jo!
Pigen forklarede mig, at når vi taler om lingeri, som skal passe en kvinde, er det ikke nok med størrelsen. Det spiller også en rolle, om trussen visuelt skal forlænge benet eller om BH’en skal hjælpe med, at barmen bliver løftet.
Aha, det havde jeg aldrig tænkt på før. Blev lidt flov over min uvidenhed, men pigen var sød og hjælpsom. Du skal tænke på, at din kæreste skal føle sig lækker i det tøj, du giver hende, fortalte hun. Og det gør bestemt ikke noget, hvis du også kan lide synet, når hun har det på. Hun var rigtig sød og hjalp mig til at finde et flot sæt fra Marie Jo.
Håber, at min kæreste vil bruge det.