Nyder du også at bruge mange timer i naturen

Fiskeri er en helt fantastisk måde at komme ud i naturen på. Når man fisker, får man virkelig tid til at koble af og komme på afstand af hverdagens stress og jag. Væbnet med fiskestang, blink og madkurv, kan man bruge timevis på at sidde og gruble og kigge ud over det stille vandspejl eller de brusende bølger.

Sådan kommer du i gang med at fiske

Når du skal i gang med fiskeriet, er der enkelte ting, du skal sørge for at anskaffe dig. Et fiskekort er en nødvendighed, så du har tilladelsen på plads. Herefter skal du have fat i en god fiskestang. Der findes rigtig mange former for fiskestænger på markedet. Spørg i en butik for at finde ud af hvilken slags, der er bedst til dig. Du skal også have fat i nogle blink. Valget af blink afhænger primært af hvilke fisk, du gerne vil fange, og om du vil fiske i å, sø eller hav. Brug god tid på at undersøge hvilke fisk, der lever hvor og vælg dine blink efter det. Du skal også tage med i overvejelserne hvilke muligheder, der er for at fiske i dit nærområde, eller om du er villig til at køre længere for at finde den ideelle fiskeplads.

Hvad skal du stille op med fangsten?

Når du så er blevet en rigtig dygtig fisker, er det tid til at finde ud af, hvad du gerne vil stille op med fangsten. Fisk er jo helt vildt lækkert og har rigtig mange tilberedelsesmuligheder. En af de foretrukne er røgede fisk og det er noget du sagtens kan gøre selv. Med en rygeovn kan du selv tilberede fiskene, og røgning er også en rigtig god måde at konservere fiskene, så de holder længere. Det kan især være en fordel på de dage, hvor fangsten har været rigtig god.

Røg andre madvarer

Med en rygeovn er det også oplagt at begynde at røge andre madvarer. Mulighederne er egentlig uendelige. Man kan både røge forskellige former for kød. Andebryst, bacon, mørbrad og pølser kan med fordel få en tur i rygeovnen. Hvis du er særligt dedikeret, kan du oveni fiskeriet begynde at jage. På den måde kan du få endnu mere tid i naturen og selv skaffe kød til rygeovnen. Du kan også bruge rygeovnen til at lave hjemmelavet rygeost eller give forskellige grøntsager som auberginer, kartofler og peberfrugter lidt ekstra smag.

Sådan røger du dine fisk

Når du skal røge dine fisk, er der flere måder du kan gøre det på. Fælles for alle tilgangene er at du hænger fiskene op i et lukket rum, dette rum kaldes også et røgkammer. I bunden af røgkammeret tænder du op i noget savsmuld. Når savsmuldet er tændt, vil det begynde at ryge og fylde røgkammeret med røg. Du kan vælge mellem at koldrøge eller varmrøge. Forskellen er både tid og smag og afhænger af temperaturen i røgkammeret. At koldrøge tager meget længere tid end varmrøgning. Det er selvfølgelig op til dig selv, at bestemme hvad du synes smager bedst.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *