Nu vil jeg sige Aloha

­­­­­­­­­­­­­­­­­ I morges, da jeg loggede ind på min PC, dukkede der et billede op på skærmen. Det gør der hver dag. Du ved et af de her smukke fotografier, som ofte forestiller et flot landskab eller en vidunderlig solnedgang. I morges var det så et billede af en lille, bitte ø. Med palmer og turkist, klart vand omkring. Sådan en af de der øde øer, som man ser i piratfilm. Lyset fra solen blev reflekteret i vandet. Lige sådan et sted, hvor man gerne vil hen, når det har regnet og været koldt i 5 måneder. Altså sådan et sted, der får én til at tænke ”Hawaii”.

En lille ø i Stillehavet

Nu var det godt nok en lille, bitte ø, som billedet viste. Det var lige præcist sådan en ø, som man kan svømme til. Med en sandstrand, som er helt hvid. Og nogle palmetræer så lidt skygge kan man finde, hvis det bliver for meget med solen. Og så kan man svømme tilbage til hovedøen efter nogle timers stilhed.

Jeg sad faktisk og stirrede på det billede i nogle minutter. En kollega kom forbi. ”Hvad sker der? Drømmer du?” Ja, det måtte jeg faktisk indrømme, at jeg gjorde. ”Jeg rejser til Hawaii”, tænker jeg. Det ville være rigtigt skønt at komme langt væk fra den sure trummerum her på kontoret. ”Er der en grund til, at jeg skal nøjes med et billede af en øde palmeø?”
Ja, min lillebror har faktisk sagt, at jeg gerne må forkæle mig selv. Der er ikke nogen grund til, at jeg behøver at tage hensyn til nogen. Det har han faktisk ret i. Jeg kan gøre lige, hvad jeg vil. Så hvorfor har jeg først nu fundet ud af, at jeg skal til Hawaii?

Jeg logger mig ind, og arbejdsdagen starter. Der er travlt, så jeg kaster mig over arbejdet. Helt fin start på en uge. Mandag morgen med billede af tropisk palmeø og masser af arbejde. Fint.

I frokostpausen kommer min kollega forbi og spørger, om jeg har det ok? Jeg kigger på ham: Ja, da, jeg har det fint. Smiler til ham. Ja, jeg spørger, fordi du ser ud, som om du er rigtigt glad. Det er længe, siden vi har set et smil.

Til Hawaii på ferie

Jeg fortæller ham, at jeg har besluttet, at jeg vil rejse til Hawaii på ferie.
”Aha, hvad vil du dér? Har du fået en kæreste? – er Hawaii ikke sådan et sted for romantik og par, som er forelskede?”

Det er utroligt, hvor fordomsfulde folk kan være, tænker jeg. Bare fordi man siger Hawaii, så har man en kæreste og er forelsket. Jeg forklarer ham, at 1: Nej, jeg har ikke fået en kæreste 2: Hawaii er vel meget andet end romantiske badestrande og palmetræer 3: Der er vulkaner på Hawaii, og jeg har en fiks idé om, at jeg gerne vil se én der. Foreløbig har jeg set vulkaner på Santorini og Island, og 4: Jeg vil gerne lære at surfe sådan rigtigt surfe. Ikke på de der kæmpe bølger, men gerne på en ret stor én.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *