Jeg må indrømme, at jeg ikke drikker stærk alkohol. Du synes måske, at det er lidt kedeligt, at jeg ikke kan nyde en cocktail. Det tager jo ligesom lidt af festen væk, når man har besøg af mennesker, der ikke drikker farvede drinks og stærk alkohol. For eksempel en god dansk solbærlikør.
Måske lidt vin
Jeg kan godt drikke en øl eller et glas vin. Men det er nok også det stærkeste jeg, kommer til at drikke. Det er faktisk ikke, sådan at jeg er hellig, eller har noget særligt imod stærk alkohol. Jeg kan godt forstå dem, der godt kan lide at nyde et glas med mørk rom, whisky eller gin. Det er helt ok med mig. Jeg ved også godt, at der findes fantastisk dansk gin og likør.
Grunden til, at jeg holder mig langt væk fra stærk alkohol, er, at jeg som ganske lille havde en dårlig erfaring. Jeg må have været 8 eller 9 år gammel, og jeg var på besøg – helt alene – hos min mormor. Det var noget af en gave at få. En hel weekend alene sammen med mormor. Min mormor var nemlig verdens sødeste. Hun læste højt for mig, vi spillede kort sammen, og ja, alt handlede om mig og hende. Ikke nogen indblanding fra mine søskende eller formaninger fra mine forældre.
Jeg sneg mig til flasken
Der skete så det, at hun på et tidspunkt blev nødt til at gå indkøb. Hun spurgte mig, om jeg kunne være alene hjemme i 20 minutter. Sagtens. Hun fortalte mig, at der var en flaske med saftevand i køleskabet, hvis jeg blev tørstig. Viste mig flasken. Jeg sagde, at det var helt ok. Hun gik med sit indkøbsnet i hånden.
Og jeg blev selvfølgelig tørstig. Kunne bare ikke lige huske, hvilken en af flaskerne det var, hun havde peget på. Så jeg tog den flaske med saftevand, som jeg mente, hun havde peget på. Drak en slurk direkte fra flasken. Det var lækkert saftevand. Jeg drak mere. Og mere. Og begyndte at blive godt syg. Begyndte at kaste op. Det var modbydeligt. Da min mormor kom hjem efter indkøbsturen, blev hun naturligvis forskrækket og hjalp mig i seng. Vi kunne slet ikke forstå, hvad der var sket med mig. Bagefter kom hun til at grine højt. Hun havde set, at jeg havde drukket en halv flaske af hendes hjemmelavede likør i stedet for saftevand. Hun beroligede mig med, at jeg nok skulle få det godt igen. Hvis jeg nu bare lige kunne falde i søvn og sove i nogle timer, så bliver alt godt. Hun lovede mig, at hun ville komme og se til mig ofte. Jeg sov. Vågnede efter mange timers søvn og var naturligvis frisk som en ørn igen.
Mange gode grin
Min mormor og jeg har sidenhen haft mange grin over den historie. Men et eller andet sted, så har mindet om sød likør og voldsomme anfald med opkast brændt sig fast i mig. Jeg kan simpelt hen ikke klare bare duften af likør. Eller andre former for alkohol, der har en meget intens duft. Fx rom. Så ja, måske får du mig overtalt til at prøve at smage en cocktail en dag. Men absolut ikke foreløbigt.
