Internettet flyder over med informationer – millioner af sider om lige så mange forskellige emner. Uanset hvad du leder efter, så er det temmelig sikkert derude et sted i vrimlen. Det handler derfor om at være god til at navigere og orientere sig i internettets mange kringelkrog. Her skal de forskellige informationer identificeres og ikke mindst vurderes.
Vil du gerne blive klogere på et specifikt emne, er det som regel ikke svært at finde information – det er langt sværere at finde den rette information. Det handler altså om at skille de få gode informationer fra de mange dårlige. Søger du information om et bestemt emne, kan du f.eks. tjekke om det er beskrevet på Leksikongen.
De rigtige og de forkerte informationer
Hvis man tænker på internettet som en helhed, findes der utallige informationer på de verdensomspændende servere. Hver dag kommer der nyt indhold til, mens kun en lille del forsvinder. Der er således stor risiko for at finde gammelt og forældet indhold – eller indhold der fra begyndelsen var ukorrekt.
Internettet er demokratisk, og alle kan således lægge informationer ud til offentligt skue. Det er naturligvis både godt og skidt. Det er fremragende at alle har mulighed for at bidrage til det store billede, men det er ligeledes problematisk at alle – uanset baggrund, viden og evner – kan bidrage med indhold som (tilsyneladende) fremstår faktuelt korrekt.
Internettet kan ikke kende forskel på god og dårlig information – Google finder det hele. Derfor handler det om at være konkret og struktureret. Og meget gerne benytte andre databaser som f.eks. bibliotek.dk der indekserer indhold og søgeresultater ud fra helt andre algoritmer end Google.
Forskellige databaser – forskellige informationer
Selvom Google og Wikipedia (som redigeres af almindelige brugere) ikke nødvendig har de korrekte svar, er begge dele udmærkede redskaber, når du indleder din søgning. I starten handler det nemlig om at tilegne sig noget basal baggrundsviden. For at lave god informationssøgning kræver det nemlig, at du ved hvad du leder efter. Denne viden er vigtig, når du skal afgrænse din søgning.
Når du har et godt overblik over emnet, kan du udvælge dine søgeord. Lav en struktur, så du vælger de væsentligste nøgleord – husk at tænke i synonymer og overordnede begreber. Vælg herefter hvilke(n) database(r) du vil bruge, og lav en plan for, hvad du vil bruge søgningerne til. Nu er du klar til at dykke ned i nogle af de store videnskabelige databaser.
Smarte tricks til informationssøgning
Du kender dem måske allerede men hvis ikke så kan disse to tricks være guld værd, når du skal søge informationer i forskellige databaser. Det første handler om såkaldte Boolske operatorer, hvor du kombinerer flere søgeord. Mellem hvert enkelt ord kan du skrive henholdsvis ’og’, ’eller’ og ’ikke’. Denne søgemetode lader dig f.eks. søge resultater hvor to konkrete søgeord SKAL indgå (f.eks. psykoanalyse OG børn) eller hvor det ene ELLER det andet søgeord indgår. I engelske databaser skal du benytte ’and’, ’or’ og ’not’.
Et andet redskab er trunkering. Trunkering gør det muligt at søge på et ord samt alle ordets forskellige endelser. Tegnet for trunkering er som regel * eller ?, og placeres umiddelbart efter ordet. Gør du det f.eks. med søgeordet dansk* søger du altså både på dansk, danskerne, danskernes danskhed etc.
