Når man skal finde en ny seng er der flere ting at tage højde for. Fordi det er en relativ stor investering kan det også sagtens betale sig at gøre sig umage med at være godt forberedt, før man køber. Hvad skal man så tage med i overvejelserne? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Design skal passe ind i din øvrige indretning
Først og fremmest skal man finde en seng som passer godt ind med det øvrige inventar i soveværelset. Det kan skabe stor stilforvirring, hvis man køber en seng i spraglet design, hvis man ellers har en meget minimalistisk stil.
Derudover skal størrelsen matche størrelsen på dit soveværelse. Der skal et ret stort rum til at bære en stor dobbeltseng. Husk at man ofte undervurderer, hvor meget plads man kan få brug for udover selve sengen. Det er en god ide at finde en seng i et mål der giver god luft omkring sengen. Så har du også bedre mulighed for at indrette efterfølgende.
Sengen skal passe til din kropsbygning
Folk der skal købe ny seng har ofte et snævert fokus. Enten tænker man udelukkende stil og design. Andre gange er sigtet rettet skarpt ind efter en seng der udelukkende passer bedst ergonomisk til din krops behov. Vores råd er klart at tage være meget opmærksom på begge dele, når du skal vælge en ny seng.
Det vigtigste for din gode søvn og generelle velvære er, at madrassens hårdhed passer til din krop. Især din vægt er afgørende. Tommelfingerregelen er at jo højere vægt personen har desto fastere skal madrassen være. Omvendt kan du bedre vælge en mere blød madras, hvis du er meget slank.
Den sikreste vej til at finde en god seng til netop dig er, at tage ind til en rigtig sengeforhandler. Her vil du kunne få professionel vejledning fra en fagmand. De generelle regler, som vi har givet eksempler på i denne artikel kan ikke erstatte råd fra en rigtig fagmand.
Køb online eller i rigtig butik?
Der kan være mange penge at spare ved at købe din nye seng online. Det gælder dels fordi man nemt kan sammenligne priser fra mange forskellige forhandlere på kort tid, og derudover så har rene webshops bare ikke de samme faste udgifter som fysiske forretninger. Det gør webshops i stand til at være meget skarpere på prisen.
Hvis du handler online har du også mulighed for at benytte en online prissammenligningstjeneste. En side som velkendte Pricerunner gør dig i stand til at sammenligne priser på forskellige webshops på samme produkt. På den måde kan du hurtigt og nemt finde den billigste pris. Lige med senge kan det dog være lidt af en udfordring. Mange sengeforhandlere får selv produceret deres egne senge, og derfor kan man ikke altid forvente at kunne finde forskellige forhandlere at sammenligne prisen fra. Hvis det gælder en mærkesend som eksempelvis Hästen, så er det en anden sag.
Til gengæld får du så ikke muligheden for den individuelle professionelle vejledning. Hvad du her foretrækker er meget en smagssag og i høj grad op til dine egne individuelle behov.