Vi er i fuld gang med at planlægge vores bryllup. Det bliver flot og overdådigt. Sådan vil jeg gerne have det. Jeg er måske lidt forkælet, men sådan er det altså. Alt skal være perfekt. Vi har fundet det skønneste sted, hvor vi holder en reception og efterfølgende gæst. Vi skal overnatte på stedet, og det skal vores nærmeste familie også. Vi har også fået lov til at blive viet i den smukkeste kirke i byen. Præsten er rar, og vi har haft nogle samtaler med ham, så han ved lidt mere om os, og hvad vi har oplevet, så han kan holde en fin tale for os.
Kæmpe hjælp fra mor
Min mor, som også er en meget forkælet dame, har været en stor hjælp. Somme tider lidt irriterende. Hun har så mange idéer om hvor hvem skal sidde, så hun har fået til opgave at udfærdige en bordplan for de gæster, som hun kender. Vi skal sidde ved rundborde med plads op til 8 personer ved hvert, og så kan vi selv lave bordplan for vores venner, som hun ikke kender. Det har været noget af et puslespil at få det til at gå op. Men det er lykkedes, og jeg håber lidt, at hun ikke kommer med flere ændringer.
Styr på menuen
Menuen har vi prøvesmagt sammen med mine forældre. Den er god, og min mor har da også godkendt den. Men hun har endnu ikke fortalt mig om, hvordan hun har tænkt sig, at festlokalet skal udsmykkes. Det ville jeg sådan set gerne vide. Men det vil hun ikke. Hun vil have, at det bliver en overraskelse. Aha.
Fotograf?
Til gengæld har vi haft mange samtaler om, hvilken bryllupsfotograf vi skal bruge. Jeg googlede ”fotograf til bryllup” og fandt en, som jeg synes, viser nogle fine billeder. Men da jeg sendte min mor, linket til hans site, fik jeg at vide, at han ikke er god nok. Hun skrev, at vi skal have fat i den bedste. Det bliver jo en uforglemmelig dag i resten af jeres liv, så vi skal ikke have nogen middelmådige fotografer, sagde hun. ”Ok, men så find den bedste du kan. De hænger jo ikke på træerne, og vores bryllup er jo i højsæsonen. De bedste er da blevet booket for lang tid siden.” Jeg kunne godt høre på hende, da vi talte sammen, at det ville hun ikke acceptere. Hun lavede det der suk, som kun hun kan, og som signalerer, at hun synes, at man er fjollet eller barnlig. ”Jamen, det skal jeg da gerne gøre.” Jeg kunne høre ironien i hendes stemme.
Bryllupsfotografering
Der gik et par timer, og så sendte hun mig et link til en anden fotograf. Hun skrev også i sms’en, at ”Sådan skal bryllupsfotografering se ud! Se billederne på sitet.”
Jeg tjekkede sitet ud. Ok. Det var flotte billeder. Sendte en sms tilbage til min mor og spurgte hende, om han har tid. Hun skrev tilbage, at hun allerede har booket ham, og vi får den store foto-pakke. Hun skal nok dække omkostningen til fotografen.
