Hjemme med kalkmaling

En gang imellem så får min kone den der utrolige trang til at lave alt om i vores hjem. Hun kan finde på, at vi fuldkommen skal ændre stil. Fra det øjeblik, hvor vi er meget minimalistiske og lever med stramme linjer, få møbler og gråtone farver i alle husets rum, skal vi lige pludselig skifte over til en overdådighed af farver – selv vores badeværelse skal pludselig have sjove badeforhæng, krummelurer og overfyldte rum.

Lidt trættende

Det er lidt trættende at finde rundt i. Men sådan er hun. Hun kan bare ikke lade være. Heldigvis – eller måske skal jeg sige ”desværre” – så er hun ret god til at holde stilen, når hun har besluttet sig for, hvordan her skal se ud. Hendes uddannelse som indendørsarkitekt hjælper hende meget. Hun arbejder ikke professionelt med sit fag. Hun passer på mig og vores børn. Jeg skaffer økonomien, så hun kan være herhjemme. Vi er sådan set begge to glade for arrangementet. Men jeg har på fornemmelsen, at hun savner sit fag.

Kalkmaling

Jeg kom nemlig hjem fra arbejde i går. Det var sent om aftenen. Børnene var allerede lagt i seng. Og jeg fandt min kone ude i udestuen omgivet af flere bøtter kalkmaling, pensler og alle vores billedrammer. Hun var ved at male dem i grønne og rosa farver. Hun fortalte, at hun ville lave stuen helt om. Den skal have et vintage look. Sådan med bløde, feminine farver, flæser og massevis af blomster og nips.

Jeg må sige, at jeg blev lidt knotten. Flæser og rosa anemoner. Jeg kan lige forestille mig det. Jeg måtte aftvinge hende et løfte om, at hun ikke ville lave om på vores møbler. Det lovede hun mig. Hun havde tænkt over det, sagde hun. Hun vil bare sy nye betræk til sofaen og stolene, så de så vintage ud. Og så ville hun lige høre, om hun kunne få lov til at bruge nogle tusind kroner – bare en 4 – 5.000 – på nye krystalglas.

Vitrineskabet

Da var det, at jeg opdagede, at hun havde fået slæbt et gammelt vitrineskab op fra kælderen. Hun havde allerede fået det malet i sådan en underlig teal farve. Det var noget af den der kalkmaling, hun havde læst om her: https://www.bucky.dk/hvem-har-kalkmaling/. Det så lidt støvet ud. Men faktisk ikke helt fjollet. Hun havde pudset alle de små ruder i skabet. Og hun havde formået at sætte små lys-spots op indvendigt i det. Sjov ide. Men at hun vil fylde et vitrineskab med nye krystalglas synes, jeg godt nok er lige i overkanten. Så jeg sagde nej. Hun kan få lov til at bruge 4 – 500 kroner på nye glas. Vi har allerede adskillige glas. De fleste står opmagasineret nede i kælderen. Faktisk troede jeg, at de stod i vitrineskabet. Det gjorde de så ikke, kunne jeg regne ud.

Hun blev godt nok lidt mopset, men kunne sådan set godt forstå min modstand mod indkøbet af flere glas.

Jeg gik ud i køkkenet, hvor hun havde holdt måltidet varmt. Skænkede et glas vin op, begyndte at spise. Hun kom og holdt mig med selskab og fortalte mig alt om sine planer for vores nye stue.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *