En sofa er en sofa! Ja, det er det, men den er et utroligt vigtigt møbel i danske hjem. Vi bruger den til at hygge os i. Vi sidder i den, når vi har gæster. Vi sidder og ser TV i den. Der er også nogen, som bruger den, når de har behov for en lille lur.
Og ja, andre bruger den også som spiseplads. En sofa bliver også brugt til at slappe af i. Fx med en god bog. Den kan også være stedet, som danner ramme om et kærligt kram, eller hvor et barn bliver trøstet. Det sker også tit, at sofaen bruges som seng for en overnattende gæst.
Sofaen i stuen
I Danmark står sofaen ofte i stuen, som er hjemmets vigtigste rum, næst efter køkkenet og toilettet. Et eller andet sted i Sydeuropa har jeg set to sovesofaer i et kæmpestort køkken! Så det er ikke en regel, at en sofa skal stå i stuen. Men det er en anden snak.
En sofa er ofte det møbel, som vi bruger som et identitetspunkt, for hvem vi er. Ja, sagt anderledes: Den signalerer vores livsstil. Ja, jeg ved godt, at der findes sovesofaer, men nu taler jeg altså om møblet, vi kender som en hjørnesofa, en U sofa eller som en traditionel sofa.
Er det en traditionel sofa uden hjørner, eller chaiselong, placerer vi den oftest lige overfor TV-apparatet – et sofabord står sædvanligvis imellem sofaen og TV-apparatet.Så er det nemlig nemt at se programmerne, vi vil, og vi får ikke hold i nakken af at skulle sidde og dreje hovedet for at kunne se med. Samtidigt kan kaffekruset nemt sættes fra, så vi ikke spilder kold kaffe ned på hynderne.
Hvad styrer vores valg af sofa?
Men hvad får os til at vælge sofaen? Designet er mindst lige så vigtigt som materialerne, den er lavet af. Stuens størrelse spiller også en stor rolle. Ja, men hvorfor vælger nogen en U sofa, andre en hjørnesofa, og andre igen, en sovesofa med chaiselong?
En hjørnesofa er stor og kan i nogle tilfælde fylde meget i stuen. Men den er dejlig, fordi sådan en sofa indbyder til samtale og leg. Det er nemt at se dem, der sidder på den ”anden” side. Samtidigt lukker den ikke nogen ude, fx hvis de foretrækker at sidde på en hård stol. Den åbne form gør, at det er nemt at holde opsyn, når den lille begynder at kravle.
En U sofa er som regel meget stor, der er plads til, at mange kan sidde i den, og kan den være meget mere intim, hvis jeg kan sige det på den måde. Den kan være ideel til et godt parti skak, fordi man kan sidde overfor og rimeligt tæt på hinanden.
Det er, som om at den indbyder til fordybelse og gode snakke med den eller dem, som sidder i de to andre sektioner. Den er måske ikke det helt ideelle valg for en familie med små børn, fordi udsynet lukkes, men den kan på den anden side, også fungere som samlingsstedet for hele familien, fx når diskussionen går på, hvor ferien til næste år skal gå hen.