Undgå neglesvamp

Har du neglesvamp? Gør noget ved det!

Flertallet har en tendens til at skjule det, hvis de går rundt med neglesvamp. Det er en dårlig idé! I stedet for at skjule din neglesvamp med neglelak, eller skynde dig ud og købe det første og “bedste” antibakterielle produkt, bør du i stedet gå til din læge.

Du skal ikke være flov

De fleste oplever at være flove over neglesvamp. Men du har ingen grund til at være flov over for din læge eller en dermatolog. De har begge set det mange gange før, og de kan hurtigt hjælpe dig. Neglesvamp er nemlig det mest almindelige negleproblem. Men selvom det er almindeligt, og du er sikker på symptomerne, er det ikke sikkert, at du har neglesvamp. Flere andre problemtilstande minder nemlig om neglesvamp. Det er tilstande som psoriasis eller stress i neglene.

Hvis du forsøger at fjerne neglesvamp ved hjælp af håndkøbsmedicin, eller andre lettilgængelige produkter, kan du faktisk forværre tilstanden, hvis det viser sig, at det i første omgang egentlig ikke er neglesvamp. Det er derfor vigtigt, at du bliver afklaret og får din tilstand tjekket hos en dermatolog eller læge.

Få det tjekket

Jo hurtigere, og tidligere i tilstanden, du får konstateret neglesvamp, jo hurtigere kan du komme i rette behandling, og jo hurtigere forsvinder det igen.

Hvis du går rundt med neglesvamp, uden at få det tjekket, kan symptomerne bliver værre og lede til smerter eller endda, i værste tilfælde, problemer i hverdagen. Især hvis du dyrker sport. Det kan derfor godt være, at det i starten er et kosmetisk og æstetisk problem i forhold til dit udseende. Men det kan hurtigt blive et decideret problem.

Tidlige tegn på neglesvamp

Tidlige tegn og symptomer på neglesvamp kan være:

  • Den udsatte negl begynder at løfte sig fra fingeren
  • Misfarvning af neglen til en hvid eller gul farve
  • I det senere stadie kan neglen blive tykkere
  • Du oplever besvær med at kunne klippe neglen
  • Neglen begynder at krumme eller flække

Hvis du oplever en irriteret negl, skal du søge hjælp hos en dermatolog eller læge, som kan bedømme tilstanden af neglen, som på den måde kan henvise dig til den bedst mulige behandling.

Det er vigtigt at komme i behandling, hvis du har andre medicinske problemer som diabetes, dårligt blodomløb eller svækket immunsystem.

Neglesvamp går ikke væk af sig selv

Neglesvamp er en tilstand, som ikke går væk af sig selv, hvorfor det ikke hjælper at dække og skjule med neglelak, som tidligere nævnt. Neglesvamp kan også være tegn på en større årsag af svamp på- eller i huden. Det kan eksempelvis komme til udtryk ved misfarvning af huden mellem tæerne eller fingrene, men også andre steder på huden kan være ramt og være årsagen til neglesvampen.

Det kræver vedligeholdelse og god hygiejne på både fødder og hænder for at undgå neglesvamp. Du kan følge disse generelle råd for at skabe de mest optimale og hygiejniske forhold:

  • Kreds om dine negle ved at klippe dem regelmæssigt samt rense- og tørre dem.
  • Brug strømper som dine fødder kan ånde i. Det er typisk muligt med strømper som er lavet af syntetisk materiale.
  • Brug antibakteriel spray eller pulver på hænder og fødder.
  • Brug gummihandsker, eksempelvis ved rengøring, for at undgå at dine hænder er våde i længere tid ad gangen. Det er især også gældende efter et bad.
  • Du må ikke pille- eller bide negle (nej, heller ikke på fødderne).
  • Benyt sko eller sandaler offentlige steder og ved pools.
  • Hvis du benytter dig af manicure eller pedicure, skal du sikre dig, at diverse redskaber er rensede med sterile og antibakterielle midler.
  • Brug mindre neglelak samt kunstige negle
  • Vask dine hænder, hvis du har rørt- eller været i nærheden af inficerede negle.
  • Del ikke sko eller strømper med andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *