5 ting der giver en hurtigere WordPress hjemmeside

Hjemmesiders hastighed spiller i dag en stor rolle, hvilket der er flere årsager til. Det er bl.a. et af Googles mange konkurrenceparametre – des hurtigere din hjemmeside er i forhold til dine konkurrenters, des bedre en placering får du. Ikke nok med det, så gider folk heller ikke at surfe rundt på en hjemmeside, hvis den tager lang tid at indlæse.

En langsom hjemmeside giver i alt sin enkelthed en dårlig brugeroplevelse, og i værste fald, smutter besøgende over på konkurrentens hjemmeside, hvis den er hurtigere end din.

Men hvad definerer så en hurtig hjemmeside? Jo, der er faktisk en del ting som spiller ind, når det kommer til hastigheden af din hjemmeside. Hvilke ting der spiller ind, og hvad du selv kan gøre for at forbedre hastigheden, kommer vi ind på her i indlægget. Virker tingene uoverskuelige, kan du med fordel tage fat i et webbureau, som er specialiseret i WordPress hjemmesider.

 

1. Optimer dine billeder

Billeder er en af de ting, som kan få en hjemmeside til at sløve allermest. I forhold til tekst, fylder billeder nemlig en hel del mere. Her hvor man skal være opmærksom, er hvis sine billeder er større end hvad der er nødvendigt.

Lad os tage et eksempel…

Hvis du har en boks på din hjemmeside som fylder 500×500 pixels, så giver det ingen mening med et billede som fylder 2000×2000 pixels. Det eneste du får ud af det, er en længere indlæsningstid, da et større billede alt andet end lige, tager længere tid at indlæse. Det handler derfor om, at man bruger billeder som ikke er større end højest nødvendigt.

Man kan få plugins, som kan komprimere sine billeder, så de fylder så minimalt som overhovedet muligt. To gode plugins til det formål, kan nævnet Smush og ShortPixel. Det er plugins som du kan installere til din WordPress hjemmeside, og med få klik er du kørende.

2. Brug et godt caching plugin til WordPress

Alle hjemmesider bør have et caching plugin, da det kan gøre en kæmpe forskel for hastigheden af hjemmesiden. Et caching plugin laver en cached version af din hjemmeside, som så vises til dine besøgende.

Et caching plugin genererer statistiske sider fra dynamiske sider, som så er dem der vises til den besøgende. Har du ikke et caching plugin, skal alle data hentes dynamisk fra databasen, hvilket tager længere tid.

Der findes flere caching plugins til WordPress – både gratis og betalte. Et godt gratis plugin er det som hedder WP Fastest Cache. Et andet godt caching plugin som godt nok koster lidt, er det som hedder WP Rocket. Du kan prøve dig frem, og se hvilket plugin der virker bedst for dig.

3. Vælg det rette tema

Hvilket tema du vælger at bygge din hjemmeside i, er bestemt ikke uden betydning for hastigheden. I grove træk tager det længere tid at indlæse din hjemmeside, des flere filer mm. som dit tema indeholder. Det handler derfor om at finde et plugin, som dækker sine behov, uden at det fylder for meget.

 

4. Hold dig til få plugins og slet dem du ikke bruger

Hvert et plugin på din hjemmeside er med til at sløve din hjemmeside. Selvfølgelig er det ikke alle plugins som sløver lige meget, da hvert plugin kan noget forskelligt. Des mere et plugin kan, des mere kan man regne med at det fylder.

Hvis du på din liste af plugins, har nogen som du ikke bruger, og heller ikke kommer til at bruge, er det ikke nok at du blot deaktivere dem. I stedet bør du slette dem som du ikke bruger, for at frigive mere plads.

5. Opgrader din hostingløsning

De fire nævnte ting kan gøre en markant forskel for hastigheden af din hjemmeside. Dog kan de ikke stå alene uden en god hostingløsning. Det er klart, des mere power du har, des nemmere kan din hjemmeside drives. Det kan sammenlignes med en gammel og en ny computer. Den gamle computer med en halvdårlig processor er også langsommere end en med en god processor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *